top of page

GUIDEDE BYVANDRINGER

GUIDEDE BYVANDRINGER

Vores udvalg

Gratis guidede julebyvandringer

Genoplev Tidsrejsen 1 og 2 – DR’s julekalender

GUIDEDE BYVANDRINGER

Om os

Husker I Romeo og Holly og deres hæsblæsende science fiction-eventyr i Tidsrejsen 2 fra 2024?

Tag med på en hyggelig byvandring gennem det gamle Dragør, hvor vi besøger nogle af de steder, der dannede kulisse for Holly og Romeos eventyr. Måske husker I også Sofies dramatiske udspring fra Lodstårnet i den første Tidsrejsen?

Undervejs besøger vi Dragør Museum, hvor vi ser dioramaet – en tredimensionel model af Dragør, som det tog sig ud i Tidsrejsen 1. Vi rejser også længere tilbage i historien med farverige fortællinger om julen i gamle dage og livet i den gamle skipperby.

Turen går desuden forbi maleren Chr. Mølsteds atelier, hvor hans stemningsfulde malerier af livet i Dragør og på havet er med til at sætte billeder på fortællingerne.


Byvandringen er gratis og både starter og slutter ved julemarkedet på Badstuevælen.

Varighed: ca. 1 time
Start: kl. 13.00
Datoer: 21.-22. november, 28.-29. november, 5.-6. december, 12.-13. december og 19.-20. december.

bottom of page